I 2015 var den højeste placering ved World Series of Poker Main Event for en kvalifikationsspiller fra 888poker, Ghattas Kortas, som blev nummer 44. Utroligt nok er der nu 2 kvalifikationsspillere ved 2016 WSOP der er gået hele vejen til November Nine, hvor verdensmesterskabet i poker bliver afgjort. Og de to er Canadas Griffin Benger og Fernando Pons fra Spanien.

WSOP 2016 Main Event begyndte med 6.737 spillere hvoraf 148 var kvalifikationsspillere fra 888poker. Disse kvalifikationsspillere kom fra 30 forskellige lande, og 30 af dem havde kvalificeret sig via vores Supersize §5 Million promotion. Det betyder, at hvis de vandt førstepræmien på $8 millioner, ville de automatisk få yderligere $5 millioner oveni.

Tryk på online-kvalifikationsspillerne

Hver dag holdt vi øje med kvalifikationsspillerne, og der var tryk på. Ud af de oprindelige 148 spillere, nåede 114 videre til Dag 2. På 3. dagen var der blot 45 tilbage, og inden boblen var vi nede på 26, som stadig er et flot antal. Kun 9 spillere nåede til Dag 5, som også var dagen, hvor den sidste spiller der kvalificerede sig via The Supersize $5 Million Promotion, rumænske Joldis Cosmin, røg ud på en 85. plads.

På 7. dagen hvor feltet skulle barberes ned fra 27 spillere til de 9, der skal være med i November Nine, var der kun to tilbage – nemlig Benger og Pons. Alene det faktum at to spillere var nået hertil, er ret vildt, da det er første gang, at en 888poker kvalifikationsspiller overhovedet er kommet så langt ved Main Event. Benger er en respekteret og anerkendt professionel og samtidig kommentator for Global Poker League, der var ude efter oprejsning efter at være blevet nummer 90 ved WSOP Main Event i 2014. Pons, som har tjent relativt beskedne $10.589 på live-poker, var derimod ude efter at veksle sin €30-investering i en 888poker-sattelit til den helt store gevinst.

"Jeg var faktisk på Malta," sagde Benger vedrørende sin vundne kvalifikationspakke. "Jeg tog dertil for at besøge en ven, og han ansporede mig til at give det et skud at kvalificere mig og købte samtidig en smoothie til mig. Og så gik vi ellers i gang med at spille. Så tak og skud ud til min gode ven Roland. Jeg havde ikke tænkt mig at deltage ved Main Event, med mindre jeg vandt en pakke. Og det var faktisk lidt i sidste øjeblik, at jeg besluttede mig for at registrere til at spille satellitten, selvom jeg synes, de er fantastiske. Tjek dem ud på 888poker. Og det gik jo rigtig godt. Jeg tromlede igennem de sidste 3 borde ved satellitten og kvallede. Det gik faktisk ret nemt."

Omvendt mindede Fernando Pons forløb mere om Tommy "one cent" Yates, der sidste år gik vekslede en $0.01 satellit til en WSOP-pakke på $13.000, som igen blev vekslet til en gevinst på $19.500 ved 2015 Main Event. Og Pons inspirerende rejse minder også om anden meget berømt Main Event-vinder.

Da vi spurgte ham, om han kender, andre der har vundet en €30-satellit for derefter at tjene rigtig store penge, svarede han: "Ja, der er selvfølgelig Chris Moneymaker!" Moneymaker(det hedder han faktisk) forvandlede en satellit-adgang til $2.5 millioner, da han vandt WSOP Main Event i 2003. "Så I kan jo passende kalde mig the PonsMaker," kom det fra spanieren.

Benger havde masser af folk til at støtte ham blandt publikum, og Pons havde sin ven gennem 12 år, Massa Paola, som deltog i sit 6. WSOP. Det var Pons første gang i Las Vegas overhovedet, og Paola beskriver ham som "dedikeret, stille og fokuseret." Duoen havde kun planlagt at blive i syndens by i fem dage, så det endte med, at Pons måtte ud og købe nyt tøj hver dag, da turen jo blev ved med at blive forlænget på grund af de positive omstændigheder.

Sådan blev de en del af November Nine

Benger begyndte som nummer 20 blandt de sidste 27 med 6.53 millioner i chips, mens Pons lå betydeligt bedre med hele 17.27 millioner på en 7. plads. Dagen igennem røg spillere såsom Antoine Saout(25. plads - $269.430), Valentin Vornicu(23. Plads - $269.430) og Jared Bleznick(16. plads - $338.288) ud af turneringen, mens de to 888poker kval-spillere altså formåede at holde sig i live.

Efter endt aftensmad og pause, lå Benger rigtig godt i position til at komme til November Nine, da han havde spillet sin stack op i over 33 millioner chips, blandt andet ved at have fået esser på hånden mod konger hos William Kassouf, der endte på 17. pladsen. Det var et moment i turneringen som WSOP Media Czar kaldte turneringens hånd. Samtidig måtte Pons udkæmpe en hård kamp fra en placering midt i feltet for at vinde adgang til de forjættede land, November Nine.

Boblen til November Nine og final table bristede, da Josh Weiss røg på 10. pladsen. Benger kom dermed til November Nine på en 7. plads med 26.175 millioner i chips, og Pons kom med som short stacken med 6.15 millioner i chips, og de fejrede naturligvis begge deres opsigtsvækkende bedrift. Fernando Pons, der ikke tidligere har en eneste WSOP gevinst, er nu garanteret at blive millionær på samme vis som de andre finalister i November Nine. I sandhed en fantastisk præstation for en spiller, der primært gør sig online.

Senior Vice President & Head of B2C ved 888 Holdings, Itai Pazner havde følgende at sige i forhold til bedriften: “Vi er mere end begejstrede over, at det for første gang i historien er lykkedes to af vores spillere at nå til final table ved WSOP Main Event ved at kvalificere sig via vores online satellit-turneringer.
Den professionelle pokerspiller, Griffin Benger, spillede vores kval-turnering på $160, sammen med vores spanske amatørspiller Fernando Pons, som for beskedne €30 nu er på vej til at blive den nye Chris Moneymaker-historie. Han står til minimum at vinde $1.000.000 som en del af November Nine.
Den fantastiske succes som Griffin og Fernando har opnået via 888poker, er kun med til at styrke vores stadig mere dominerende position i pokerindustrien både online og offline.

Som eksklusiv sponsor for hvad der uden tvivl er den største pokerbegivenhed på kloden, håber vi at historien gentager sig selv og at enten Griffin eller Fernando går hele vejen!”
Til november vil begge spillere bære et 888poker-logo ved final table og sigte efter at blive den første 888poker-kvalifikationsspiller til at vinde WSOP Main Event. Vil Benger leve op til sit omdømme som en af spillets bedste og få sit navn mejslet ind i pokerhistorien? Eller kan Pons lave en "Moneymaker" og gå hele vejen og konvertere sin beskedne €30 investering til $8 millioner og poker-udødelighed?
Så bliv hængende på 888poker, for vi vil give dig flere updates om disse to spillere, inden det går løs ved November Nine.

Related Content

De hidtil bedste danske præstationer i 2019

Sådan spiller du et sæt

Få den perfekte pokeraften med vennerne

WSOP Dominans for Joe McKeehen

Team 888poker’s Joe McKeehen

Historien om Kevin “Phwap” Boudreau

Danmarks Bedste Pokerspillere og Casinoer

Den Ultimative Pokeroplevelse

Gus Hansen: Danmarks pokerprins

Fisken fangede bracelet